Recirkulation. Er det ikke bare noget pis?

Bæredygtighed handler om, at vi skal opfylde vores behov og bruge og forbruge af verdens ressourcer, uden at det fratager kommende generationer deres muligheder for at få opfyldt deres behov. Men det er ikke nok at tale om miljø og ressourcer: Bæredygtighed skal måles på en 3-dobbelt bundlinje: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig. En ensidig fokus på fx miljømæssig bæredygtighed, som fører til lukning af virksomheder og tab af arbejdspladser, vil derfor ikke være bæredygtig målt på det sociale og økonomisk.

Recirkulering er en handling – og (hvis vi taler landbrug) noget man gør både i økologisk og konventionelt landbrug. Vi høster afgrøderne på marken, fodrer dyrene med afgrøderne, tager de næringsstoffer, som ender i gødningen, og køre dem som gylle tilbage på marken til produktion af nye afgrøder osv..

Kvælstofkredsløbet er ikke noget, vi beslutter os for at gøre eller har sat i verden - det er naturens helt egen recirkulering. Men når vi gøder planterne og håndterer husdyrgødning i stald og gylletanke, så er vi selvfølgelig inde at påvirke de puljer af forskellige kvælstofforbindelser, der er i spil – navnlig ammoniak. Kunsten her er at få planterne til at optage så meget som muligt af det kvælstof, som vi kører på marken i husdyrgødning og kunstgødning - og jo større en andel, der optages i planterne, desto mindre er risikoen for, at det ender i grundvand eller vandmiljøet. Det gode ved Beercycling er, at vi tager noget kvælstof i urin (som ellers ville være endt på et rensningsanlæg og tabt for landbruget), og bruger det til ny gødning – og dyrker noget maltbyg til øl.

Bæredygtighed er den store ramme, hvor vores beslutninger skal sikre, at de kommende generationer får de samme muligheder som os for at forbruge og sikre social, økonomisk og miljømæssig velstand. Tankegangen i den cirkulære økonomi understøtter en bæredygtig udvikling, fordi der bl.a. gennem genbrug og recirkulering er fokus på effektiv udnyttelse af ressourcerne (= mindre træk på de knappe ressourcer). Det er vigtigt at huske, at cirkulær økonomi ikke kun er genbrug og recirkulering – det handler også i høj grad om produktdesign, der understøtter genbrug og recirkulering, herunder tilbagetagningsordninger, deleøkonomi og meget andet.  Bioøkonomien handler om forretningsmodeller og værdikæder, der som basis har biologiske produkter fra land- og skovbrug, akvatisk biomasse og andet. Bioøkonomien er interessant i den cirkulære økonomi, fordi produkter fremstillet på basis af biologiske råvarer ofte har et højt recirkuleringspotentiale.

Det har ikke været muligt at lave en økologisk øl med urin fra Roskilde, da human urin og spildevandsslam ikke er på positivlisten over tilladte gødningsstoffer i økologien. I økologisk produktion, er recirkulering helt afgørende, for her må man ikke anvende traditionel kunstgødning, hvor bl.a. fosfor og kalium er gravet op fra miner. Men ikke alt der recirkuleres må bruges på de økologiske marker. Pisner kunne ikke blive en økologisk øl i denne omgang, fordi det endnu ikke er tilladt, at bruge human urin på økologiske arealer. Inden for en overskuelig fremtid, kan vi i princippet lave en økologisk version af Pisner, for human urin er et gødningsmiddel, der passer godt til økologernes fokus på recirkulering.

Kredsløbstankegangen er central for det bæredygtige jordbrug – altså at næringsstofferne føres tilbage til, hvor de kom fra – og det er planteproduktionen på markerne.